|
|
 Aikido
er en japansk kampkunst opstået i skismaet mellem ønsket om at
skabe en
effektiv selvforsvarskunst og overbevisningen; livet er helligt.
Grundlæggeren, Morihei Ueshiba, skabte aikido ud fra sin træning
af budo, først og fremmest daito ryu ju-jutsu, og sin religiøse
praksis, som han udøvede gennem den shintoistiske bevægelse Omoto
Kyo. Hans elev, Koichi Tohei, som bragte aikido til vesten,
formåede at viderebringe essensen af aikido ved at vise, hvorledes
sindet leder kroppen.
|
Frihed er målet med træningen, men frihed betyder ikke: jeg gør,
som jeg lyster, for hvem er jeg?
Vi har en tendens til
at identificere os med følelser, tanker og kropslige fornemmelser.
Følelser og tanker kommer fra fortidige erfaringer. Hvis vi tror, vi er
vores følelser og tanker, vil vi altid være vores fortidige
betingethed. Heri ligger naturligvis ingen frihed.
|
I
aikido-træningen identificerer jeg mig ikke med min øjeblikkelige
tilstand; jeg bevidner den. I det øjeblik jeg ser den, er jeg den ikke.
Det betyder, at jeg på et overordnet plan ikke ved hvem jeg er, men hele
tiden har friheden til at opdage det. Det betyder, jeg er tilstede nu.
Jeg er medskaber af verden lige NU.
|
”The way of the warrior has been
misunderstood as means to kill and destroy others. Those who seek
competition are making a grave mistake. To smash, injure or destroy is
the worst sin a human being can commit. The real way of a warrior is to
prevent slaughter—is the art of peace, the power of love.”
Skaberen af aikido Morihei Ueshiba fra The Art of Peace af
John Stevens
|
|
|
